Om Ny Nordisk Skole

Hele den pædagogiske sektor fra daginstitutionerne til folkeskolen er ramt af en konformitet og laden stå til, som lammer børns naturlige udvikling og kreative foretagsomhed.

Goethe skriver et sted, at “indtil man virkelig helliger sig, er der altid tøven, resultatløshed og muligheden for at trække sig tilbage“.

I min optik er vores institutioner og folkeskoler på mange planer slet ikke i øjenhøjde med børnene og deres basale behov for udvikling. Institutionerne og skolerne forsøger at legitimere sig selv gennem højere akademisk niveau hos de ansatte, men der er behov for er noget totalt anderledes. Menneskeligt nærvær og nysgerrighed.

Ny Nordisk Skole er for mig en mulighed for at tænke både daginstitutioner og skoler ud af den industrielle tidsalder og ind i det paradigme der kan kaldes det “menneskelige paradigme”. Dette paradigme bryder radikalt med det jeg oplever i skoler og daginstitutioner i dag. Der er mangler en helt grundlæggende forståelse af, at børn ikke er pasningsobjekter eller objekter som kan og skal lære det samme – på den samme facon.

I daginstitutionerne er der en udtalt behov for at afprofessionalisere pædagogerne og medhjælperne. Forstået på den måde, at pasningen af små mennesker ikke skal handle om en masse praktik og skemaer, men om et kærligt og omsorgsfuldt samvær med barnet. Det skal stå øverst på alle dagsordner på alle møder i alle institutioner! Jeg har set de praktiseret i enkelte tilfælde på fritidshjem og hos dagplejere, så vi ved det kan lade sig gøre. Og når det fungerer, er det dejligt, befriende og rigtigt!

Mht. Folkeskolen, så er det på anderledes vis helt presserende, at vi ikke taber store dele af drengegruppen ud i ligegyldighedens og kedsomhedens ødeland. Det er faktisk det, der sker mange steder i den danske skolevæsen. Ny Nordisk Skole kan i denne sammenhæng være den anledning, der leder skolen i en retning som er mere funderet på kreativitet, foretagsomhed, nysgerrighed og muligheden for den enkelte elev til at udfolde sig som menneske! Ikke som skoleelev, men som menneske! Det skal være sådan, at når elever forlader Folkeskolen, så skal de alle som én føle sig klar til at udfordre livet som tømrer, pilot, lærer, læge, jurist, gartner, mekaniker, osv.

Ingen må være tabt på gulvet pga. en skolegang som er kedelig, upersonlig, langsom, uvedkommende, ideløs og med mangel på dristighed i hverdagen. Glem nu de stile og den bograpport og lad eleverne flyve i stedet for!

Afslutningsvis synes jeg Goethe igen har noget væsentligt at sige i denne sammenhæng:

Derfor – hvad du end drømmer om at kunne – begynd på det. Dristighed rummer genialitet, kraft og magi. Begynd og begynd nu!

Dette indlæg ligger også på http://www.nynordiskskole.dk/Dit-indspark

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s