New York og integration af elever med fx kinesisk baggrund

This slideshow requires JavaScript.

Som jeg lovede den 20.6. her på min blog, så ville jeg vende tilbage med mere fra min tur til New York. Som lovet – hermed opfyldt 🙂
Jeg havde fornøjelsen af at besøge Margaret Russos skole, William T. Sampson School, Skolen PS 160 i Brooklyn. Skolen lå meget tæt på China Town i Brooklyn og har helt outstanding resultater mht. at integrere elever OG forældre i skolens hverdag samt få elever videre i uddannelsessyetemet på trods af, at alle forældrene er “economical disadvantaged”.
Lad mig sætte scenen i forhold til overskriften på dette indlæg
Skolen har ca. 80 procent af deres elever med oprindelse fra Kina, resten er fra Polen, Indien og Mexico. Indvandring er et vilkår for skolen, og for kvarteret som sådan! Da vi besøgte skolen havde den ca halvdelen af dens elever i gang med at lære engelsk. De talte på det tidspunkt så dårligt engelsk, at de ikke kunne følge med i undervisningen
Målet for skolen er, at

  • alle elever skal graduere fra college
  • og når de gør det, skal de tilbyde deres hjælp til kvarteret

For at opnå disse enkle, men dog store mål, er det nødvendigt med opbakning fra alle kanter. Derfor fortalte lærerne også stolt om, at hele kvarteret bakker op om skolens indsats og forældrene inviteres til at besøge skolen mindst 1 gang om måneden.
Jeg spurgte om alle forældre havde mulighed for at deltage til sådanne arrangementer (og tænkte nok at mange ikke havde noget arbejde og derfor kunne deltage). Svaret fra lederen af skolen var, at det var ikke altid forældrene kunne komme, for de blev nødt til at arbejde meget længe for at skaffe mad på bordet. I stedet mødte måske en barnepige, søster, fætter, kusine eller anden betydende voksen op og engagerede sig i elevens skole. Det var helt fint for skolen og man accepterede det, fordi man vidste at det ikke kunne være anderledes og at den der var på skolen sammen med eleven ville fortælle om det til forældrene.
Jeg så og hørte om flere forhold, som adskiller sig væsentligt fra den danske måde at anskue integration på, bl.a.:

  • at alle, dermed også skolen, ser flersprogethed som en ressource!
  • at samfundet ser immigranternes lyst til at bo sammen i områder af byen som helt naturligt. Det opfattes som en styrke, at hvert enkelt kvarter, fx China Town, har sit eget særpræg og sprog.
  • at skolen samtidig pointerer, at det er et ubetinget krav, at deres elever skal lære engelsk så hurtigt som muligt.
  • at skolen gør meget for at lade alle elever få muligheden for at vise deres værd. Derfor satser man, faktisk i hele New York City, på at have et stærkt kreativt islæt i alle fag. Kunstformer, fx dans, musik, maleri, film, etc., er ”fag” på linje med alt muligt andet. Dette valg gør det nemmere for elever uden tilstrækkelige engelskkundskaber at vise deres værd på lige fod med native speakers.

Jeg tror vi kan lære meget af denne skole og ikke mindst deres syn på elever med et andet hovedsprog og kulturel baggrund end landets eget. Det er min helt klare opfattelse, at vi har brug for at tænke integration anderledes i dagtilbud og skole. Til min store glæde, så jeg at Århus Kommune også har haft repræsentanter i USA for at kigge på integration – i deres tilfælde med borgere fra Somalia. Jeg synes, vi skal begynde at forestille os integration væsensforskelligt fra det eksisterende, allerede idag! Det gælder selvfølgelig både for de nye borgere i landet og for dem som har været her længe 🙂 Hav en god sommer!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s