@ltid online – endnu en anmeldelse

Velkommen til! Denne anmeldelse tager fat på materialet “@ltid online”, forfattet af Marie Bloch Jespersen og Maria Vestergaard Eriksen, Dansklærerforeningens Forlag.
Allerede i de allerførste linjer i lærervejledningen bliver min interesse vakt, da jeg ser passager som “…ikke blot lærer om de digitale kommunikationsformer, men også undervises i og med kommunikationsformerne” og herefter ” …ske i autentiske kommunikationssituationer…” og “…afsender, budskab og modtager er realistiske.”
Det lover godt! Der nævnes også multimodal literacy og netværks- og kommunikationskritisk kompetence.
Nu bliver det interessant at se, om materialet lever op til denne teaser:)…

Senere på aften… 🙂
Jeg har nu været hele materialet igennem og jeg er ret sikker på, at det her er den bedste udgave af et materiale til undervisning i, om og med medier jeg endnu er faldet over!
Forfatterne gør sig utroligt umage med at vælge eksempler på tekster/kommunikationsformer som er up-to-date og relevante, fx Søren Pinds Facebook-sag og politiske eller modeorienterede blogs.
Undertitlen på materialet er “kommunikation, sprog og læsning ” og der lægges ud med at kapitel om digital kommunikation, der tager eleverne igennem de mange forskellige former for kommunikation. Jeg synes det gøres kort, relevant og grundigt. Samtidig bliver der lagt op til, at man sagtens kan gå mere i dybden med de enkelte former, hvis man har lyst. Det er ikke nødvendigt og man klare sig uden, for scenen bliver sat til de næste 4 kapitler hvor SMS, chat, blogs og wikis undersøges og udfordres.
SMS delen er på billedet her og det er klart den mest præcise og i øjenhøjde intro til hvad SMS egentlig er, betyder, og har af implikationer jeg indtil nu har set. Det er nemt at gå til og det er muligt at udvide hvis man ønsker det.

Alle kapitler er forsynet med litteratur henvisninger i lærervejledningen for de som måtte ønske at vide mere…:) En super fed feature og meget relevant i forhold til dette nye og, for nogle, anderledes område.

Kapitlet om blogs er også godt. Det tager fat på emner som branding, ME-inc. og bloggen som multifacetteret værktøj alt efter hvilke hensigter og ønsker du har som afsender. Specielt bloggen er et vigtigt redskab at kende til, for det er efter min mening et redskab som i bedste fald kan være en indgang til at deltage i demokratiet – på både mikro- og makroniveau. Vi får præsenteret forskellige eksempler fra hhv. politikkere og mediestjerner.
Jeg anser dette materiale for det bedste jeg har oplevet. Det er ikke perfekt, men det holder langt hen ad vejen det, det lover i indledningen. Og jeg mente jo, at hvis det forholdt sig sådan, var vi kommet langt.
“@altid online” tager kommunikation og dens betydning alvorligt – på den fede måde! Og det er GR8 – tak for det 🙂

Reklamer

One thought on “@ltid online – endnu en anmeldelse

  1. Hej Morten

    Jeg vil gerne i personlig kontakt med dig. Men kan ikke finde en mailadresse. Har forsøgt at sende dig en mail via Facebook, men tror ikke du har set den. Vil du kontakte mig pr. mail?

    Venlig hilsen
    Pia Maria Lie
    Redaktør
    Dansklærerforeningens Forlag

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s