Netbooks??? What to say???

Som overskriften antyder, så handler dette indlæg om netbooks og deres relevans i skoleverden. Jeg har haft den fornøjelse at være med til et projekt på Randersgades Skole, http://www.rg.kk.dk, om 1-1 computing. Det startede som som en pilot i 2009 og efter en fantastisk evaluering og begejstrede elever og lærere, rullede vi det ud til hele mellemtrinnet og overbygningen de efterfølgende to skoleår. Vores første evaluering omkring 1-1 computing og SMARTboard findes på hjemmesiden under menupunktet “Tidligere projekter”.

Nu står vi imidlertid over for, at skulle evaluere vores indsats igen, denne gang med fokus på ca 350 netbooks i funktion hver dag, året rundt på skolen. Vi kender selvsagt ikke resultatet af evalueringen endnu, men vi har selvfølgelig vores gisninger 🙂 Vi kommer denne gang til til at spørge elever, lærere og forældre.

Hvis det er sådan, at jeg skulle skrive evalueringen på forhånd, så ville jeg lægge vægt på flere forskellige forhold:

  1. Netbooks som koncept holder slet ikke! De er for dårlige rent processermæssigt, går for let i stykker og er i det hele taget ikke gearet til arbejdet med medier i redigeringsregi.
  2. Som en konsekvens af, at de meget let går i stykker, så har en del forældre måtte til pungen og betale for primært ny skærm og/eller mousepad. Det beløber sig til kr. ca 1100-1300,- Derfor forestiller jeg mig, at en del forældre egentlig ikke synes så godt om konceptet med, at skolen stiller en netbook til rådighed for eleven 24/7.
  3. I den sidste del af vores forløb har vi forsøgt at korrigere fejlen med at satse på netbook i 10″ og har indkøbt computere til 8. klasserne i 13,3″. Det er en helt anden oplevelse og afgjort noget jeg kan forestille mig kunne tjene til gentagelse næsten skoleår!
  4. Mht. til elevernes arbejde i timerne, så er det helt klart min opfattelse, at mange elever har nydt godt af at kunne arbejde med andre værktøjer end papir og blyant. Det er specielt for de lidt støjende drenge og de stille piger, en mulighed for at kunne komme til fadet rent uddannelsesmæssigt i folkeskolen. Nu er der rent faktisk en chance for, at disse grupper gennem arbejdet med it og medier kan få lov at vise deres styrker frem.
  5. Hvis jeg tager de økonomiske briller på og træder ind i finanskrisen 2012, så tror jeg faktisk at vi skal satse på BYOD (bring your own device)
  6. Jeg tror vi skal arbejde meget målrettet på at inddrage og uddanne lærere i Didaktik 2.0 – altså hvordan vi på bedste facon kvalificerer undervisningen med it og medier i folkeskolen.

Jeg kunne sagtens skrive mere, men jeg tror jeg venter til vi ved noget mere fra evalueringen! I er meget velkomne til at kontakte mig for yderligere info 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s